En bogorms bekendelser

Bogorm, læsehest, kært barn har mange navne, og jeg er blevet kaldt dem alle, heldigvis altid i en kærlig tone.

Jeg har altid været en ivrig læser, og selv under de tungeste eksamenslæsninger har jeg altid gang i mindst en skønlitterær bog. Det er en slags afkobling, lidt ligesom madlavningen. Da jeg var lille, kendte den lokale bibliotikar mig så godt, at han lagde bøger til side til mig, han vidste jeg ville kunne lide, og som oftest havde han ret.

Da denne blog er en slags "dag"bog, vil jeg også nævne et par af de bøger, der har gjort indtryk på mig når jeg har læst dem. Jeg læser meget varieret, og jeg tror den eneste røde tråd er, at jeg holder af en velskrevet bog, og jeg orker ikke at læse samme genre flere gange træk, der skal variation til.

Noget af det bedste jeg ved er at skulle vælge en ny bog. Jeg har en hylde kun beregnet til bøger, jeg endnu ikke har læst - enten biblioteksbøger eller bøger jeg har lånt af venner, der tror den vil være noget for mig. Jeg lader fingrene løbe langs hylden, lægger hovedet på siden for at se titlen, trækker et par stykker ud, som jeg kigger lidt på, indtil jeg beslutter mig. Og så er det hen på sofaen, gerne med et tæppe, en kop the og noget sødt, og så går jeg i gang, begiver mig ud på nye eventyr med nye personer, jeg kan grine eller græde med.

Det er afslapning på højt plan.

Grønne mandler

En af de fantastiske ting ved at bo i Paris er markederne! Det er lidt kliché, javist, men det er simpelthen fantastisk at købe ind på denne måde, hvor man ikke ved, hvad man kommer hjem med, for det afhænger af, hvad der ser bedst ud denne dag. 
Det er også en skøn måde at følge årstiderne på. Da vi ankom, var markederne fyldt med vintergrønt, men langsomt begyndte de nye ting at dukke frem. Porrerne lå i store bunker (og stak deres grønne toppe ud af stort set alles poser), radiserne dukkede op og lå som små juveler i alt det grønne, og endelig kom sommerfrugterne; alskens sorter jordbær, abrikoser, kirsebær osv. 
Vi kender selvfølgelig de fleste af produkterne hjemmefra, selvom kvaliteten her ofte er højere. Ind i mellem dukker noget nyt op, som jeg i hvert fald ikke kender, og så må jeg jo købe det for at finde ud af, hvad det er for noget. I forsommeren stødte jeg for første gang på grønne, friske mandler.

De ligner lidt en abrikos - men en meget hård, grøn og lodden én af slagsen. Efter en lille kamp, fik jeg dem halveret (jeg har desværre ikke en ordentlig køkkenkniv her, hvilket er en stor mangel! så det var om at passe på fingrene)

og så kunne de halve mandler pilles ud af deres skjul

Så skulle de bare afpelses og spises.
Og de er lækre! De er noget af de sprødeste og med en mild mandelsmag. Vi guffede dem bare som de er, men jeg kunne forestille mig de ville være gode drysset over noget blød frugt til at give et lækkert, knasende modspil.

Velkommen til min blog

Jeg elsker mad.

Jeg har hørt mange sige, at de ikke spiser for at leve, men lever for at spise. Det er ikke helt galt, selvom jeg er så heldig, at der er mange andre ting, der fylder i mit liv. Som studerende har man brug for at stresse ned og komme lidt væk fra fagbøgerne, og så er der ikke noget bedre end at smutte ud i køkkenet og lave et eller andet – det hjælper med afstresningen og resulterer oftest i en eller anden lækkerbisken.

Jeg har altid elsket at lave mad – jeg var ikke særlig gammel før min mor planlagde en fredags-hyggedag for mig, hvor jeg blev hentet tidligt fra børnehaven og så bagte og hyggede vi i et par timer inden lillesøster skulle hentes fra dagplejen, og dette har garanteret været med til at grundlægge den hyggefornemmelse, jeg får i køkkenet. Selvfølgelig er der hverdag – og mange af dem, hvor maden bare skal på bordet inden vi skal ud af døren igen, men selv på disse travle dage, er det rart at være den madansvarlige.

Da vi i januar 2012 pakkede kufferten for at tage på et halvt års udveksling i Paris, medbragte jeg katten, min surdej og min peberkværn. Så er prioriteterne i orden, ikk?

Nu er det halve år her snart slut – og på trods af vores diminutive pariserkøkken (et resultat af de meget høje boligpriser og deraf følgende små lejligheder), har tiden i dette madmekka har bragt fantastiske madoplevelser af alle mulige slags – flere af dem inspirerede af forskellige madblogs, som har været med til at guide os rundt i byens mange muligheder. Da jeg samtidig har en utrolig trang til at tage billeder af den mad jeg spiser, har jeg besluttet mig til, at jeg vil starte en blog – på den måde kan jeg dele min madglæde med folk, uden de bliver overmætte(…), for jeg kan bruge længe på at tale om mad! Jeg bruger snildt et par timer på at kigge opskrifter, hvis jeg først får sat mig ned, og hvis vi har inviteret gæster, tilbringer jeg frydefulde timer med at planlægge, hvad vi skal have – heldigvis er min søde kæreste også meget madglad, og lytter tålmodigt til mine forslag og kommer selv med input.  

Min madlavning er en blanding af gammelt og nyt - jeg elsker at afprøve nye ting, og hvis jeg finder en ingrediens, jeg ikke kender, køber jeg den gerne for så bagefter at finde ud af, hvad man bruger den til. Jeg har en meget sød tand og spiser chokolade dagligt og er stor fan af den franske tradition med dessert – hver dag. Dette sker dog ikke hos os, men det ville da være dejligt! Jeg er bestemt ikke det, der kan kaldes sukkerforskrækket, og mener, at når man skal ”synde”*, kan man lige så godt gøre det på den ægte måde, med rigtig smør, sukker og god chokolade.

Bloggen er ment som en slags "dagbog" (okay, jeg kan lige så godt være realistisk, det bliver nok nærmere en uge/månedsbog), hvor jeg kan skrive tanker, oplevelser og gode opskrifter ned. Hvis nogen har lyst til at læse med og evt. kommentere skal I være noget så velkomne!

Håber I vil nyde min lille blog – om opskrifter og oplevelser med mad

*jeg bryder mig egentlig ikke om udtrykket at synde, men i mangel af bedre...